www.faroe-islands.de
Das Forum für Freunde der Färöer-Inseln
Banner
Es ist Montag, der 10. August 2020 10.34 Uhr     (60.77 % von 2020)

Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht Diskussionsforum Färöer
Der deutschsprachige Treffpunkt für Freunde der Färöer-Inseln
 
 FAQFAQ   SuchenSuchen   MitgliederlisteMitgliederliste   BenutzergruppenBenutzergruppen   RegistrierenRegistrieren 
 ProfilProfil   Einloggen, um private Nachrichten zu lesenEinloggen, um private Nachrichten zu lesen   LoginLogin 

Færøernes historie
Gehe zu Seite Zurück  1, 2
 
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne
Vorheriges Thema anzeigen :: Nächstes Thema anzeigen  
Autor Nachricht
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 807
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 05.03.2018 11:56    Titel: HEIMSKRINGLA Antworten mit Zitat

HEIMSKRINGLA er en online samling af nordiske kildetekster: Primært eddadigtning, sagalitteratur og skjaldekvad, sekundært baggrundsmateriale.
http://heimskringla.no/wiki/Forside

Google: Tekster på færøysk
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 807
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 18.06.2019 06:10    Titel: Færingesagaen – en anderledes Nordens historie Antworten mit Zitat

Bogen er en ny og moderne udgivelse af Færingesagaen, en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Lektor Kim Frandsen gennemgår de nyeste resultater inden for forskningen, og han formår at omskrive Nordens historie samt vores viden om de danske konge- og stormandsslægter.

Færingesagaen fortæller om vikingetidens og middelalderens begivenheder ud fra et færøsk og islandsk perspektiv. Det giver mulighed for anderledes fortolkninger af historiens begivenheder og hovedpersoner end dem, vi ellers kender fra datidens lovgivning, pavebreve, annaler m.m.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/4229


Af Anders Ellegaard, cand. jur.
Lad det straks være slået fast: Færingesagaen er en islandsk saga skrevet på Island omkring 1220, men sagaens hovedpersoner er af færøsk slægt og meget af handlingen foregår på Færøerne – deraf navnet. Sagaen tilhører gruppen af islændingesagaer, som også kaldes slægtssagaer. Handlingen foregår fra landnamstiden (omkring 825), hvor Grimur Kamban som den første bosatte sig på Færøerne, og indtil Tróndur Tórbjørnsøn fra Gøtu på Eysturoy døde i 1035. Navne er her stavet som i bogen.
http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/vikingetid-og-middelalder-13-13-13-13/faeringesagaen
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 807
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 08.12.2019 05:37    Titel: Færøerne og den kulturhistoriske forskning Antworten mit Zitat

Karsten Sedal, f. 1954, mag.art. i europæisk etnologi, antikvar ved Færøernes Museum 1987.

En oversigt - af Karsten Sedal - 1989 - side 252 til 270

I denne artikel tegnes indledningsvis et rids af Færøernes kulturhistorie, der belyser hvorledes og under hvilke vilkår det færøske samfund og den færøske kultur tager form. Herefter følger en oversigt over en række af de forskningsmæssige tendenser, der har gjort sig gældende siden Lucas Debes og Thomas Tarnovius tidlige færøbeskrivelser fra henholdsvis 1673 og 1669.1 Denne artikel tjener således det dobbelte formål; dels at præsentere en række udvalgte arbejder, samt at sætte disse ind i en bredere forsknings- og kulturhistorisk sammenhæng.

Et kulturhistorisk rids

Færøernes historie kan inddeles i fire karakteristiske epoker, fra landnam til nutid. Disse epoker har hver på deres måde medvirket til at forme det færøske samfund og give den færøske kultur sin særlige egenart.

https://tidsskrift.dk/fortidognutid/article/view/74374/107304
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 807
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 18.04.2020 07:56    Titel: Færø Amt (1856-1906) 3. Udgave 5. Bind Antworten mit Zitat

Færø Amt bestaar af den i det nordl. Atlanterhav beliggende
Øgruppe Færøerne. Den ligger mellem omtr. 61° 0′ og 62°
24′ n. B. og mellem 18° 48′ og 20° 14′ v. L. for Kbh. (6°
15′ og 7° 41′ v. L. for Grw.). Den har en Udstrækning fra N. til S. af
noget over 15 Mil, 113 Km., fra Ø. til V. er den mod N. c. 10 Mil, c.
75 Km., medens den mod S. tilspidser sig for at ende i den enligt staaende
Klippe Munken. Øgruppen ligger c. 90 Mil, 675 Km., V. for Norge,
c. 50 Mil, 375 Km., N. N. V. for Skotland, c. 60 Mil, 450 Km., S. Ø.
for Island og c. 40 Mil, 300 Km., N. V. for Shetlandsøerne. Fra
Kjøbenhavn er der c. 170 Mil, henved 1300 Km.

Gruppen omfatter 18 Øer, nemlig (nævnte fra N. til S.): Fuglø, Svinø,
Viderø, Bordø, Kunø, Kalsø — disse 6 tils. kaldte Norderøerne —, Østerø,
Strømø (den største af dem alle, 6,78 □ Mil, 373,47 □ Km.), Nolsø, Vaagø,
Myggenæs (Møgenæs), Kolter, Hestø, Sandø, Skuø, Store Dimon, Lille
Dimon (den eneste, der er ubeboet) og Syderø. Deres saml. Fladeindhold
er 25,40 geogr. □ Mil, 1398,85 □ Km. [1]. Desuden er der en Del smaa
Holme og fritstaaende Klipper („drangar“ eller „stakkar“) samt Skær,
især ved de større Øers Kyster.


http://runeberg.org/trap/3-5/0861.html
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 807
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 01.08.2020 20:45    Titel: Ny bog - Færøerne efter freden Antworten mit Zitat

René Staun Hansen
30. juni 2020 - 12:57
Året er 1955. Den smalle indsejling til den færøske havneby Klaksvik er barrikaderet af skibe og tønder, der lader til at være fyldt med sprængstof.

Samtidig går rygtet, at tusinde bevæbnede beboere, står klar til at forsvare byen mod de danske betjente, som det færøske landsstyre har bedt regeringen sende afsted mod det nordatlantiske ørige.

En blodig konflikt
Hvad der oprindeligt handlede om centralisering af sygedriften, og om hvorvidt de lokale beboere i Klasvik måtte beholde deres populære læge og tidligere nazist Olaf Halvorsen, havde nu lige langsomt ændret sig efter et par år.

Skud bliver affyret og huse sprængt i stykker.
Selvom blodbadet umiddelbart udebliver takket være den daværende socialdemokratiske finansminister Viggo Kampmann, eksploderede konflikten pludselig i en række blodige kampe med de danske myndigheder et halvt år senere, hvor tilhængere af Olaf Halvorsen bliver jagtet, slået og bidt af hundene; skud bliver affyret og huse sprængt i stykker.

Som en del af Aarhus Universitetsforlags sprælske serie 100 Danmarkshistorier drager historiker Hans Andrias Sølvará til Færøerne for blandt andet at fortælle om, hvad der blev kendt som Klaksvig-sagen. En sag, der indirekte trak meget lange tråde tilbage til en ofte glemt fortid.

Kielerfredens skygge
Bogen igennem fortæller Sølvará sobert og medrivende om det dansk-færøske forhold.

Et forhold, der måske nok havde set noget anderledes ud, hvis det ikke havde været for den skæbnesvangre dag i begyndelsen af 1814, hvor det konkursramte Danmark under udarbejdelsen af Kielerfredens traktat nærmest tilfældigt fik indlemmet Færøerne i Rigsfællesskabet og gjort det færøske ørige til dansk ejendom – og altså ikke norsk.

Konsekvenserne for det færøske samfund – kulturelt, politisk, økonomisk og statsretsligt – var markante på længere sigt.
Selvom det altså umiddelbart kun var en lille parentes midt alt virvaret efter Napoleonskrigene, hvor dansken måtte afgive Norge til Sverige, var, skriver Hans Andrias Sølvarás, ”konsekvenserne for det færøske samfund – kulturelt, politisk, økonomisk og statsretsligt – var markante på længere sigt.”

Og ja, konflikterne er nok flere end de fleste nok umiddelbart antager. Udover Klaksvig-sagen hører vi også om nationalflaget Merkið ('Mærket').

Et flag, der i trediverne var meget udbredt, men som først blev anerkendt af det danske folketing med Hjemmestyreloven i 1948.

Ej at forglemme i nyere historie, hvor landsstyret på det nordatlantiske ørige tilbage i 1998 sagsøgte Poul Nyrups regering og Danske Bank anklages for at have ført dem bag lyset under finanskrisen i begyndelsen af halvfemserne.

En ambivalente fortælling
Mest af alt er Sølvarás bog dog den ambivalente fortælling om et skrøbeligt fællesskab, der måske nok har haft sine konflikter i dets 200 års eksistens. Men som samtidig også rummer en tydelige bevidsthed om, at Danmarks betydning for landets velfærd og modernisering.

Når Sølvará afslutningsvist beskriver det danske take på det gamle rigsfællesskab, tegner der sig således både et billede et fællesskab, som færingerne ikke har mærket så meget til, og som danskere oftest bare tager for givet:

”En svag og til tider magteløs eller ligeglad dansk nationalstat har kun sjældent og modstræbende brugt magt til at standse færingernes trang til sproglige, kulturel eller politisk anerkendelse.”

https://piopio.dk/det-glemte-faeroeerne-faar-oerenlyd-i-ny-debatbog
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:   
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne Alle Zeiten sind GMT
Gehe zu Seite Zurück  1, 2
Seite 2 von 2

 
Gehe zu:  
Du kannst keine Beiträge in dieses Forum schreiben.
Du kannst auf Beiträge in diesem Forum nicht antworten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht bearbeiten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du kannst an Umfragen in diesem Forum nicht mitmachen.


Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
Deutsche Übersetzung von phpBB2.de