www.faroe-islands.de
Das Forum für Freunde der Färöer-Inseln
Von
Es ist Freitag, der 21. Februar 2020 19.20 Uhr     (14.16 % von 2020)

Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht Diskussionsforum Färöer
Der deutschsprachige Treffpunkt für Freunde der Färöer-Inseln
 
 FAQFAQ   SuchenSuchen   MitgliederlisteMitgliederliste   BenutzergruppenBenutzergruppen   RegistrierenRegistrieren 
 ProfilProfil   Einloggen, um private Nachrichten zu lesenEinloggen, um private Nachrichten zu lesen   LoginLogin 

2. Verdenskrig - Færøerne

 
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne
Vorheriges Thema anzeigen :: Nächstes Thema anzeigen  
Autor Nachricht
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 11.01.2009 16:18    Titel: 2. Verdenskrig - Færøerne Antworten mit Zitat

Operation Valentine skrevet af forfatteren Bjarni Åkesson Filholm

128 sider, rigt ill. ISBN 978-87-90924-91-1 udkommer i februar 2009

Da Tyskland besatte Danmark, fik englænderne travlt. Få dage senere besatte de Færøerne, som med deres strategiske beliggenhed ude i Nordatlanten under ingen omstændigheder måtte komme i tyskernes hænder. Englændernes aktion havde kodenavnet Operation Valentine.


Den engelske besættelse forløb fredeligt, men i de følgende år var Færøerne et naturligt mål for tyske bombefly, og 132 færøske fiskere og søfolk omkom under krigen. Desuden gav de fem år, hvor øerne var afskåret fra Danmark, nyt liv til den spirende selvstændighedsbevægelse.


Den britiske besættelse af Færøerne er et spændende kapitel af historien om Danmark under krigen, som ikke tidligere er fortalt i bogform. Forfatteren Bjarni Åkesson Filholm, der er bosat i Danmark, men har færøske rødder, har gravet dybt i arkiverne og fortæller historien om Operation Valentine og dens følger - både med sans for de store linjer og med øje for de konsekvenser, krigen fik for den færøske dagligdag og forholdet mellem Danmark og Færøerne.
http://www.forlagetnautilus.dk:80/Lokalhistorie.htm
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 11.01.2009 16:36    Titel: Tysk spionage? Antworten mit Zitat

Kilde: En arbejdsformands dagbog 1935 -1940 på Lopra hvalstationen, Suðuroy.

Vi kontaktede den daværende arbejdsformands søn i Lopra. Han fandt faderens dagbog og sammen med ham gennemgik vi hver dag i denne periode.

Vi fandt ud af, at stationens ejere var en købmand fra Tvøroyri og at hans søster ver gift med en tysker som arbejder på stationen i Lopra.

Et tysk firma fra Hamborg, som bl.a. fremstillede dynamit lejede sig i perioden 1937-1939 ind på stationen. Ved siden af hvalstationen bygger de en hal som det tyske personale kun har adgang til. Der går rygter blandt de lokale om at de laver forsøg med sprængstof, hvor blandt andet hvalspæk indgår. Der er også rygter om at de laver forsøg med koncentrede fødevarer fremstillet af hvalkød. Lopra beboerne hører ofte om natten eksplosioner i fjorden. Een mener at have set, at tyskerne om natten har kastet noget i Loprafjørður som eksploderede.

Særlig interessant er, at det tyske firma fra 1937 - 1939 havde to hvalbåde som i følge arbejdsformandens dagbog i hele denne periode kun fangede to hvaler. Konklusionen må være at de formodentlig har været beskæftiget med at finde mulige landingssteder for en eventuel tysk besættelse af Færøerne. De lokale beboere fortæller også at tyskerne rejste en radioantenne i Lopra. Senere har færøske fiskere fundet et kabel, der var lagt ud fra Lopra ud til Munken syd for Akraberg - en strækning på ca. 10 km. Kablet var sølvblank, men blev sort efter at det kom op i dagslyset. Min mening: Måske var det et led i en eventuel tysk landsætning.

1939 forlod tyskerne Lopra. Kun tyskeren som var gift med en færing blev der, han blev kort tid efter den engelske besættelse anholdt af det engelske militær, men blev kort tid efter løsladt, sandsynsynligvis havde de ingen beviser for at han havde spioneret for Tyskland. De lokale beretter om at tyskernes bygninger blev fjernet i 1939, muligvis for at fjerne eventuelle beviser.

En tysk bekendt er for tiden i gang med at finde eventuelle tyske kilder. Det kunne være interessant hvis der dukker kilder om det tyske militær havde planer om at besætte Færøerne.

Indtil nu findes der ingen historiske kilder om dette.


Der er løse rygter på Færøerne om at tyskerne samme dato som englænderne ville invadere Færøerne, men blev 6 timer forsinket på grund af at de kun ville landsætte tropper på Færøerne i dagslys.

Ser man på de erklærede militære mål, er det indlysende, at den engelske besættelse af Færøerne var en succes. En tysk besættelse af Færøerne fandt ikke sted. Om den overhovedet var planlagt, er aldrig blevet undersøgt.

Er der nogen, der ved noget om eventuelle tyske planer om at besætte Færøerne, må de meget gerne kontakte mig.

marielu(a)post.olivant.fo
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 03.05.2009 12:08    Titel: Den britiske besættelse af Færøerne Antworten mit Zitat

Anmeldelse: Bent Jensen


Normalt var der ”kun” omkring 3.000 soldater. Færingerne selv udgjorde dengang kun 30.000. 3.000 færinger opholdt sig i Danmark under Besættelsen. Uundgåeligt opstod der britisk-færøske forbindelser på det helt nære plan: Omkring 170 ægteskaber blev det til.

Vi glemmer som regel nede i den sydlige del af kongeriget, at rigsfællesskabet også omfatter de nordatlantiske rigsdele, Færøerne og Grønland. De omtales ofte kun i medierne, når der opstår særlige problemer.

Selv afkaldet på de potentielt enorme rigdomme i Grønland, som skete sidste år, kunne kun påkalde sig en brøkdel af den interesse, der bliver livsvigtige begivenheder som ”X Factor” til del.

Forfatteren til denne lille bog om Færøerne under Anden Verdenskrig er af færøsk afstamning. Han har brugt både færøske, danske og britiske kilder til at beskrive den britiske besættelse af Færøerne, der fandt sted et par uger efter, at Danmark var blevet besat af Tyskland.

Anlagde flyveplads
På et tidspunkt var der omkring 8.000 britiske soldater på øerne; det var, da briterne anlagde en flyveplads på Vågø, hvilket var noget af en bedrift, da der ikke naturligt fandtes tilstrækkeligt store flade områder.

Normalt var der ”kun” omkring 3.000 soldater. Færingerne selv udgjorde dengang kun 30.000. 3.000 færinger opholdt sig i Danmark under Besættelsen. Uundgåeligt opstod der britisk-færøske forbindelser på det helt nære plan: Omkring 170 ægteskaber blev det til.

Den britiske besættelse var for den danske regering en pinlig påmindelse om, at Færøerne lå helt uforsvarede hen. Det samme gjaldt i øvrigt Grønland. Rigsmyndighederne kunne altså ikke hævde rigets suverænitet - men det kunne de jo for den sags skyld heller ikke i de sydlige dele af riget.

Winston Churchill forsikrede dog offentligt, at Færøerne ville blive givet tilbage til Danmark, når krigen var ovre.

Frie færinger
Adskillelsen fra de københavnske myndigheder betød, at færingerne følte sig friere, og de kræfter, der ønskede total adskillelse fra Danmark, fik vind i sejlene. Det færøske flag kom til ære og værdighed, fordi briterne påbød det på færøske skibe. Færøsk sprog blev ligestillet med dansk som retssprog.

I Thorshavn sad en dansk amtmand som repræsentant for rigsmyndighederne, men reelt regerede det færøske lagting under den blide britiske besættelse. Den danske gesandt i London, Eduard Reventlow, der efter nogen tøven sluttede sig til De frie Danske, aflagde et enkelt besøg på Færøerne under besættelsen og blev standsmæssigt behandlet af de britiske besættelsesmyndigheder. Han var meget nervøs for, at færingerne skulle løsrive sig.

Ubesvarede spørgsmål
Bjarni Åkesson Filholm har valgt at beskrive besættelsen strengt kronologisk, faktisk i krønikeform: Den og den dag skete der det og det. Der er mange interessante oplysninger om tyske luftbombardementer af færøske og britiske skibe, af udstedelse af nødpenge, forsyningsproblemer, de britiske soldaters økuller osv.

Men der er naturligvis mange spørgsmål, der ikke bliver besvaret. Hvorfor blev de britiske styrker på Færøerne til langt ind i 1946? Havde det forbindelse med den sovjetiske besættelse af øen Bornholm i den sydøstlige del af riget? Eller var de to besættelser - og den amerikanske besættelse af Grønland - uden storpolitisk sammenhæng?





BJARNI ÅKESSON FILHOLM: OPERATION VALENTINE
128 sider, ill. 238 kr. Forlaget Nautilus

http://jp.dk/arkiv/?id=1642852&eceExpr=Færøerne"%20/>&eceArchive=o


Zuletzt bearbeitet von Erik am 03.05.2009 22:26, insgesamt einmal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 03.05.2009 12:21    Titel: Museum om 2. Verdenskrig på Færøerne Antworten mit Zitat

Ca. 300-400 var mødt op, da det nye museum om den 2. Verdenskrig på Færøerne, åbnede den 2. april 2009 i Miðvágur, øst for Færøernes Lufthavn. Vágar, Færøerne.

Eini 300-400 fólk fagnaðu í gjár nýggja Krígssavninum, sum lat upp í Miðvági.
Tá Savnið 40–45 lat aftur fyri umleið 15 árum síðan, slóknaði eisini dreymurin um eitt krígssavn í Føroyum í mong ár. Onkur roynd hevur verið gjørd til tess at birta lív í aftur, men til fánýtis – til í dag.

Síðan segði Martin Næs frá mentamálarðanum nøkur orð, har hann staðfesti, at hetta er “okkara krígssavn” í Føroyum.
Aftaná klipti Martin Næs snórin, og fólk streymaðu inn at síggja savnið, meðan onnur fingu sær okkurt gott undir góman.

http://www.portal.fo/?lg=61050

http://da.wikipedia.org/wiki/Anden_Verdenskrig_p%C3%A5_F%C3%A6r%C3%B8erne
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
George



Anmeldedatum: 16.12.2007
Beiträge: 1188
Wohnort: Deutschland, Nähe Hannover

BeitragVerfasst am: 03.05.2009 18:43    Titel: Re: Den britiske besættelse af Færøerne Antworten mit Zitat

Erik hat Folgendes geschrieben:
... Winston Churchill forsikrede dog offentligt, at Færøerne ville blive givet tilbage til Danmark, når krigen var ovre.

Zitat:
In november 1939 the Admirality had realised that the fall of Denmark would necessitate immediate steps to establish bases in the Faroes and Iceland to prevent a further outflanking move by the enemy. U-boats and Luftwaffe bases in the North Atlantic would fatally threaten the already fragile convoy lifeline to America. The Faroese were considered by the Royal Navy to be friendly:'The inhabitants are markedly pro-British and there has been considerable inter-marriage with our trawler crews' reads one minute.' *)
It was felt that the Faroese were disenchanted with Danish rule and that they might like to join the Empire with, if not full independance, a status akin to that of the Isle of Man. A plan was hatched to send two officers under the guise of being tourists or fishermen to check out the islands.
*) Admirality 1/10739

The North Atlantic Front - The Northern Isles At War; James Miller, Birlinn Ltd, 2005; Seite 85f
_________________
"es ischt beweglich rund um die färörer herrrum"

"Bundin er bátleysur maður"
"Bound is a man who has no boat"
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 24.11.2009 15:39    Titel: KRIGSAKTIONER OMKRING FÆRØERNE Antworten mit Zitat

Foto: Propel fra det tyske fly, udstillet uden for Tvøroyri Museum
http://www.flickr.com/photos/14716771@N05/4131177222/sizes/l/

Tysk fly strander på ”Skarvatangi”
Den 29. november 1939 er også en historisk dag for Færøerne. Det begyndte med, at folk fra bygden Sumba på Suðuroy i skumringen kunne se et fly komme vestfra, hen over bygden og forsvinde mod øst. Der blev straks slået alarm til telefonstationen på Tvøroyri. Klokken 1635 viste sysselmanden om flyet, og ringede ud til bygden Froðba, hvor han bad Jens Jensen se efter, om han kunne få øje på noget fly. Det gjorde Jens så, og allerede fem minutter senere så både han og konen et fartøj med grønne lys komme til syne frem fra klippeskrænten på Froðbiarnípa, og styrte sig i søen 1 til 1,5 sømis ud for Ásdal. Da fartøjet drejede op i vinden, kunne man tydeligt se, at det var en flyvemaskine, som kort efter opsendte nødraketter.
En britisk trawler, som var på vej syd langs øen, stævnede imod nødraketterne. Men nu tog flyet fart på, for at undkomme trawleren og ramlede ind i skæret Skarvatangi, så højt, at den ene vinge lagde sig hen over tangen.
Det stod klart for mændene fra Froðba, at ukyndige mænd ikke ville kunne komme op på land i den urolige søgang, og sprang derfor ned til stranden. Der var stærk brænding i sundet mellem Skarvatangi og land, og brændingen stod ind over både fly og tange. Da de kom derned, sad der allerede en tysker i strandkanten. Han havde svømmet i land.
Så fik de øje på en anden tysker, som var svømmet ind i brændingen indenfor sundet. Nu kom bjerglinen som de havde medbragt til sin ret. De slængte bugten til tyskeren, som fik fat i den, mens mænd med linen om sig, klatrede ned og fik ham halet op på land.
Så var der tilbage at få det to andre besætningsmedlemmer halet i land. Jákup Vang, en mand fra Bø i Froðba, kom hurtigt over på tangen mellem to brændingsbølger, bandt de to tyskere til linen, hvorpå de alle tre blev halet op på land.

Tyskerne blev siden transporteret ind til hotellet i Tvøroyri, hvor politiet bevogtede dem, indtil de blev ført til Tórshavn.

Flyets skipper, en 24 år gammel overløjtnant af marinen, fortalte politiet, at flyet var en vandflyver som blev brugt til rekognosceringstogter. Der var ingen bomber ombord, heller ikke nogen anden form for sprængstof. Der havde været to maskingeværer ombord, men de var blevet smidt i havet for at gøre flyet lettere, kort forinden de havde sat sig på havet. Flyet havde to dieselmotorer.
Skipperen fortalte politiet, at årsagen til at flyet kom til Færøerne var, at da deres militære ærinde var udført, var der meget lidt brændstof tilbage, og da der var modvind, var de klar over, at de ikke ville kunne nå hjem igen. De bestemte sig så for at opsøge nærmeste land for at redde besætningen, og de var ikke i tvivl om, at de ville kunne nå Færøerne.
Øst for Suðuroy satte den ene motor ud på grund af manglende brændstof, og de blev nødt til at sætte flyet ned på havet. Flyet kunne ikke holde sig i luften kun med den ene motor.
Klokken var omkring 1600, vinden kom fra sydvest til vest og vindstyrke 8. Skipperen ville ikke oplyse, ad hvilken kurs de havde fløjet til Færøerne.
Han satte flyet ned på havet 4 – 5 sømil øst sydøst for Trongisvágsfjørður. Der var lidt diset, og han kunne ikke se bjergtoppene. Det tog ca. en time at sejle ind til Skarvatangi.
Skipperen fortalte også, ad de sejlede i 5 – 10 minutter med den ene motor, men så satte også den ud på grund af mangel på brændstof. De befandt sig uden for territorialgrænsen og forsøgte at sætte gummibåden ud, men der var ikke mere luft i flasken, og man kunne ikke pumpe luft i båden med håndkraft.
De drev ind mod land, og var bange for at ende inde under Froðbiarnípa. Derfor gjorde de endnu et forsøg på at starte den ene motor, og det lykkedes. Så sejlede de sydpå, med det lykkedes dem ikke at komme syd for Skarvatangi.
På den sidste strækning, ca. 5 – 10 minutter før de gik på land, afskød de nødraketter. Der var mørkt og skipperen havde ikke fået øje på fyrtårnet på Puntin.
Flyskipperen sagde til sidst, at han og mandskabet var kommet i land som skibsbrudne, og derfor kunne myndighederne ikke spærre ham og mandskabet inde.
Politimesteren forsøgte at bevise, at flyet var det samme, som havde fløjet over Sumba, og derved havde været indenfor de tre sømil allerede på det tidspunkt – samt at det kun var en sømil fra land, da det satte sig på havet ud for Ásdalur.
I Tórshavn blev tyskerne lukket inde i landshospitalets epidemi-afdeling, til de blev sendt til Danmark med kystbevogtningsskibet ”Islands Falk”.
Det er vel unødvendigt at bemærke, at flyet blev slået i stumper og stykker. Sommeren efter, blev den ene motor kastet op på Skarvatangi af brændingen.

Fra bogen ”STRÍÐSÁRINI –I” af Niels Juel Arge.
http://www.faroestamps.fo/?side=8026cd7c22aa3a27d02f04286cf4a9f6
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:   
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne Alle Zeiten sind GMT
Seite 1 von 1

 
Gehe zu:  
Du kannst keine Beiträge in dieses Forum schreiben.
Du kannst auf Beiträge in diesem Forum nicht antworten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht bearbeiten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du kannst an Umfragen in diesem Forum nicht mitmachen.


Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
Deutsche Übersetzung von phpBB2.de