www.faroe-islands.de
Das Forum für Freunde der Färöer-Inseln
Erik
Es ist Dienstag, der 25. Februar 2020 4.01 Uhr     (15.08 % von 2020)

Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht Diskussionsforum Färöer
Der deutschsprachige Treffpunkt für Freunde der Färöer-Inseln
 
 FAQFAQ   SuchenSuchen   MitgliederlisteMitgliederliste   BenutzergruppenBenutzergruppen   RegistrierenRegistrieren 
 ProfilProfil   Einloggen, um private Nachrichten zu lesenEinloggen, um private Nachrichten zu lesen   LoginLogin 

Sprogtræning Føroyskt - dansk - deutsch
Gehe zu Seite 1, 2  Weiter
 
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne
Vorheriges Thema anzeigen :: Nächstes Thema anzeigen  
Autor Nachricht
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 12.11.2006 17:18    Titel: Sprogtræning Føroyskt - dansk - deutsch Antworten mit Zitat

Links med Færøsk -dansk sprogtræning

http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr19/lon.html
http://www.fva.is/~harpa/kunst/foroyjar/sprak2.htm
http://www.kurtmadsen.com/ Ordbog og vejret
http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6r%C3%B8sk Wikikipedia
http://www.sitecenter.dk/starlit/frskefuglenavne/ Fugle: FO - DK


Zuletzt bearbeitet von Erik am 05.03.2007 10:01, insgesamt 3-mal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 27.11.2006 10:39    Titel: Færøsk sprogkursus i Tórshavn Antworten mit Zitat

Nächstes Jahr gibt es wieder die Möglichkeit Färöisch zu lernen.
Die Universität in Tórshavn bietet vom 1. - 22. August 2007 einen
Sprachkurs an (siehe Anhangdatei). Vielleicht ist er ja für einige von
Interesse.
::
Den 1. - 22. august 2007 tilbyder Færøernes universitet i Tórshavn et sprogkursus i færøsk. Arbejdssprogene er færøsk og engelsk.

::
http://www.setur.fo/00127/00129/00638/

Approximately 30 students can be accepted. The participants will be taught in two groups based on their previous knowledge of Faroese. The language instruction will be based on the book Faroese – An Overview and Reference Grammar by Höskuldur Þráinsson, Hjalmar P. Petersen, Jógvan í Lon Jacobsen, Zakaris Svabo Hansen, publ. by Føroya Fróðskaparfelag, P.B. 209, FO 110 Tórshavn, Føroyar,

fff@frodskaparfelag.fo
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 04.03.2007 15:44    Titel: Sprogøvelser Antworten mit Zitat

Verbieten heißt auf Dänisch „forbyde“, auf Färöisch „banna“ oder „forbjóða“. „Verboten“ heißt auf Färöisch im allgemeinen „bannað“ (was auch Deutsche ohne Färöischkenntnisse vielleicht noch verstehen können)
......................................................................................................

Gammelt færøsk kvad. Blankens vise (Blankans ríma) Dansk - Færøsk
1.
Det tør ingen danemand gøre - Tað torir eingin danimann so gera,
- med gylden sadel - gylt saðil á -
sin egen søster til hedensk land give. - sína systur á heiði land geva.

- Det væneste viv, som vindes må. - Tað vænasta vív, ið vinnast má. -

Das wagt kein Däne zu tun/ mit goldenem Sattel/ seine eigene Schwester ins Heidenland zu geben/ das holdeste Weib, das man sich gewinnen kann

2.
Det gjorde mesteren Hildebrand, - Tað gjørdi meistarin Hildibrand,
han gifted sin søster i hedensk land. - hann gifti sína systur á heiðið land.

Das tat der Meister Hildebrand/ er verheiratete seine Schwester ins Heidenland.

3.
Om søndagen en brud så bold, - Sunnudagin brúður bald
om mandagen i jern så koldt. - mánadagin í jarni so kald.

Am Sonntag eine Braut so tapfer/ am Montag in Eisen so kalt.

4.
Hun så tilbage, og hun så frem, - Hon sá seg aftur, hon sá seg fram,
hun så ingen hjælpende mand. - hon sá sær ongan hjálparmann

Sie schaute zurück und sie schaute nach vorn/ sie sah keinen helfenden Mann.


5.
Hun så sig op mod himlen, - Hon sá seg upp til himmal,
der så hun fugle flyve. - har sá hon fuglar fljúgva

Sie schaute zum Himmel hinauf/ dort sah sie Vögel fliegen.


6.
Hør du fuglen brune, - Hoyr tað, fuglurin brúni,
kan du bringe bud til Dunø?" - kan tú bera boð til Dúnoy?"

Höre, du brauner Vogel/ kannst du Nachricht nach Dúnoy bringen?

7.
Jeg kan bringe bud til hvert eneste land, -Eg kann bera boð í hvørt eitt land,
jeg kender din broder Hildebrand." - eg kenni tín bróður Hildibrand."

Ich kann Nachricht bringen in ein jedes Land/ ich kenne deinen Bruder Hildebrand

8. Fuglurin fleyg so høgt í ský, - Fuglen fløj så højt i sky,
den satte sig i Hildebrands by. - hann kom niður for Hildibrands bý.

Der Vogel flog so hoch am Himmel/ er ließ sich in Hildebrands Wohnstatt nieder.

9.
Fuglen fløj så højt fra træ, - Fuglurin fleyg so høgt frá træ,
den satte sig på Hildebrands knæ. - hann kom niður for Hildibrands knæ.

Der Vogel flog so hoch vom Baum/ er setzte sich auf Hildebrands Knie.

10.
"Hør mig, Hildebrand min ven, - "Hoyr tað, Hildibrand, vinur mín,
Hjælp nu Marita, din søster, igen!" - hjálp nú Maritu, systur tín!"

„Hör mich, Hildebrand, mein Freund/ hilf nun Marita, deiner Schwester!“

11.
Hildebrand bordet fra sig skød, - Hildibrand sínum borði skeyt,
den brune mjød på gulvet flød. - tann brúni mjøður á gólvi fleyt.

Hildebrand schob die Tische beiseite/ der braune Met zu Boden floss.

12.
"I løs mig ud den blanke, - "Tær loysið út hin blanka,
den kan så vide vanke! - hann kann so víða vanka.

„Lasst den Blanke heraus/ er kann so weit laufen.

13.
Hent mig Blankens sadelgjord, - Tær heintið mær Blanka saðilgjørð!
han springer på vand som på grønne jord." - hann rennur á vatni sum grønari jørð."

Bringt mir Blankes Sattelgurt/ er rennt auf dem Wasser wie auf grüner Erde.“

14.
Dan han kom der, midt på fjord, - Tá ið hann kom har mitt á fjørð,
da bristede Blankens sadelgjord. - tá brast Blankans saðilgjørð

Als er dort mitten auf den Fjord kam/ riss Blankes Sattelgurt.

15.
Hildebrand sank ned på sand, - Hildibrand sakk til sandar,
Blanken svømmede ind til land. - Blanki svam til landa.

Hildebrand sank nieder auf Sand/ Blanke schwamm bis hin zum Land.

16.
Blanken skreg så såre, - Blanki skar so sára við,
det hørte Marita, i tårnet sidder. - tað hoyrdi Marita, í torni situr.

Blanke stieß ein so schmerzerfülltes Wiehern aus/ das hört Marita, die im Turme sitzt.

17.
Det kender jeg på Blankens røst, - "Tað kenni eg á Blankans reyst,
nu er jeg blevet broderløs! - nú eri eg vorðir bróðurleys

„Das erkenne ich an Blankes Stimme/ nun bin ich bruderlos geworden.

18.
Det hører jeg på Blankens mæle, - Tað hoyri eg á Blankans mál,
at herre Krist glæder min broders sjæl!" - at harra Krist gleðir mín bróðurs sál!"

Das höre ich an Blankes Sprache/ dass Herr Christ meines Bruders Seele erfreut.“

19.
Blanken både bed og slog, - Blanki bæði beit og sló,
trådte tredive mand under hov. - tretivu mann undir hóvum tróð.

Blanke biss und schlug/ trat dreißig Mann unter den Hufen.

20.
Det gjorde Blanken med sin tand, - Tað gjørdi Blanki við síni tonn,
den løste Maritas stærke jernbånd. - hann loysti Maritu sterku jarnbond.
Das tat Blanke mit seinem Gebiss/ er löste Maritas starke Eisenbande.

21.
"Hør det, Blanke, jeg taler til dig, - "Hoyr tað Blanki, eg tali til tín:
hvad vil du have for din umage?" - hvat vilt tú hava fyri ómak tín?"

„Hör es, Blanke, ich rede zu dir/ was willst du haben für dein Ungemach?“

22.
"Det vil jeg have for umagen min, - "Tað vil eg hava fyri ómak mín,
et kys af din mund så fin!" - at mynnast við tín munn so fín."

„Das will ich haben für mein Ungemach/ mit deinem Mund so fein geküsst zu werden.“

23.
Hun kyssede ham med munden sin, - Hon mynti hann við munni sín,
da blev han en ridder fin. - tá bleiv hann ein riddari fín.

Sie küsste ihn mit ihrem Mund/ da wurde er ein Ritter fein.

24.
Han kyssede med hendes mund så god, - Hann myntist við hennara munn góð,
da blev han til en prins så god. - hann bleiv ein kongasonur so góð.

Er küsste sich mit ihrem Mund gut/ er wurde ein Königssohn so gut.

(deutsch: Detlef Wildraut )

http://www.heimskringla.no/dansk/faeroiskekvaeder/index.php


Zuletzt bearbeitet von Erik am 06.03.2007 18:55, insgesamt 3-mal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 04.03.2007 16:05    Titel: Sprogøvelser Antworten mit Zitat

Niels kemur útlúgvaður heim úr skúla:
Áh, sum tað er strævið. Tríggjir harðir tímar í enskum. Eg klári ikki meira.
Verð glaður fyri, at tú ikki er onglendur, sigur mamman, - so hevði tú verið noyddur at tosa enskt allan dagin!

Niels kommer træt hjem fra skole
Åh, hvor er det anstrengende. Tre timer i engelsk. Jeg kan ikke klare mere.
Vær du glad for at du ikke er englænder, siger moderen, så havde du været nødt til hele dagen at snakke engelsk.

Niels kommt erschöpft aus der Schule nach Hause.
„ Oh, wie anstrengend das ist. Drei harte Stunden in Englisch. Ich kann nicht mehr.“
„Sei froh, dass du kein Engländer bist“, sagt die Mutter, „dann müsstest du den ganzen Tag Englisch sprechen.“

dansk: Det har jeg heller ikke lovet.
færøsk: Tað havi eg heldur ikki lovað.
tyask: Das habe ich auch nicht versprochen.

dansk: Så slemt var det nu heller ikke.
færøsk: So galið var tað nú heldur ikki.
tysk: So schlimm war das nun auch nicht.


Zuletzt bearbeitet von Erik am 17.03.2007 12:36, insgesamt einmal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
d.w.



Anmeldedatum: 28.05.2006
Beiträge: 884
Wohnort: Witten an der Ruhr

BeitragVerfasst am: 04.03.2007 16:35    Titel: Antworten mit Zitat

I stedet for engelsk kunne man også godt sætte tysk. Jeg plejer jo gerne at sige det således: „ Jeg er meget glad at være tysker. Så bør jeg ikke lære tysk.“ Smile
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 05.03.2007 09:54    Titel: Trøll - Trolde - Trolle Antworten mit Zitat

FO: Trøllini eru so avgjørt tær býttastu verurnar í føroyska sagnarheiminum. Tey verða oftast lýst sum stórvaksin, avskapaði og hárvaksin, og hava eftir øllum at døma langar armar. Í søgnini um trøllið við Sjógv verður sagt, at tað hevði sítt nakkaspik, bar rangvørga húgvu og eisini róptist ”lummatrøllið”, av tí at tað hevði sjey lummar.

DK: Troldene er uden sammenligning de dummeste væsener i det færøske sagn univers. De beskrives oftest som store, groteske og behårede og har tilsyneladende lange arme. I sagnet om Trolden ved Sjógv fortæller man, at den havde så meget fedt i nakken, at det hang som en fedtdelle. Denne trold blev også kaldt ”lommetrolden”, fordi den havde syv lommer, og på hovedet bar det en hætte med vrangsiden udad.


D: Die Trolle sind ohne jeden Vergleich die allerdümmsten Wesen in der färöischen Sagenwelt. Oft werden sie als groß, grotesk und behaart beschrieben, und scheinbar haben sie sehr lange Arme. In der Sage „Der Troll vom See“ wird berichtet, dass der Troll soviel Fett im Nacken hatte, dass es wie eine Wulst herunterhing. Diesen Troll nannte man auch den „Taschentroll“, weil er sieben Taschen hatte. Auf dem Kopf trug er eine Kapuze, die auf links gedreht war.
...........................................................................................................

FO: Trøllini búðu undir klettum í haganum og í fjøllunum. Trettandu nátt høvdu tey fyri at søkja hús hjá menniskjunum fyri at danska og skemta sær. Sum tað framgongur av søgnini um trøllini á trøllanesi, toldu trøllini tó ikki kristnar ímyndir, og mistu eisini sína megi, um ein kirkja var í eygsjón.

DK: Troldene boede ude i naturen, under sten og i bjergene, men engang imellem, især den trettende nat (natten mellem 5. og 6. januar), fik de lyst til at opsøge menneskenes boliger for at danse og more sig (se sagnet om Trøllanes).
Som det fremgår af sagnet om troldene på Trøllanes, tålte de dog ikke kristendommens symboler, og de mistede også deres kraft hvis der var en kirke indenfor øjenvidde.

D: Die Trolle wohnten draußen, in der freien Natur, unter Felsen und im Gebirge. Doch ab und zu, besonders am Feste der Heiligen Drei Königen (der Nacht zwischen dem 5. Und 6. Januar), bekamen sie Lust, die Wohnungen der Menschen aufzusuchen, um zu tanzen und sich zu amüsieren (s. die Sage von Trøllanes „Die Landzunge des Trolls“).
Wie uns auch die Sage von Trøllanes berichtet, ertrugen die Trolle nicht die Symbole des Christentums. Sie verloren alle Kraft, wenn irgendwo eine Kirche in Sichtweite war.
...........................................................................................................

FO: Um trøllið var so óheppi at vera uttandura tá sólin reis, varð tað til stein, og júst hesin veikleikin lýsir hví trøllini yvirhøvur eru til.
Náttarmyrkur og hálvalýsið í skýming og dimmalætting, har ein bara hómar umhvarv av umhvørvinum, fær heilan at gera skeivar niðurstøður. Lutir, sum í dagsljósi eru vælkendir og óskaðiligir, kunnu virka hóttandi og ræðandi í myrkrinum, og avskeplaðar skuggamyndir hava ofta lyndi til at leiða tankarnar at trøllum og øðrum ótespuligum verum. Tá dagsljósið vendur aftur, verða trøllini til stein, tí at tey sjálvandi alla tíðina vóru steinar.
Tað finnast mangar trøllasøgur í Føroyum, og flestu teirra tykjast hava til endamál at halda børnum frá støðum har tey kunnu koma illa fyri.


DK: Hvis en trold var så uheldig at opholde sig ude i det fri, når solen stod op, blev den forvandlet til en sten, og netop dette faktum er med til at forklare troldenes tilstedeværelse.
Nattens mørke, skumringens og daggryets halvmørke hvor man kun aner konturer af tingene omkring sig, får hjernen til at drage forkerte konklusioner. Ting, som ved dagens lys er velkendte og uskadelige, kan virke truende og skræmmende i mørket, og de groteske silhuetter kan lede tanken hen på trolde og andre ubehagelige væsener. Når dagens lys vender tilbage, forvandles troldene til sten, fordi de selvfølgelig har været sten hele tiden.
Der findes mange troldehistorier på Færøerne, og de fleste af dem synes at have til formål at stoppe børnenes indbyggede trang til at drage på vandring og gøre opdagelser.

D: Wenn ein Troll das Pech hatte, im Freien zu sein, wenn die Sonne aufging, wurde er zu Stein. Genau dieser Umstand kann uns erklären, warum die Menschen an Trolle glaubten.
Das Dunkel der Nacht, das Zwielicht der Dämmerung und des Morgengrauens, wo man die Umrisse der Dinge in der Umgebung nur schwach erahnen kann, läßt das Gehirn falsche Schlüsse ziehen. Dinge, die uns tagsüber wohlbekannt und ungefährlich sind, kommen uns im Dunkeln drohend und furchterregend vor. Die grotesken Silhouetten lassen uns an Trolle und andere schreckliche Wesen denken. Wenn das Tageslicht wieder angebrochen ist, „verwandeln“ die Trolle sich wieder in Steine - die natürlich die ganze Zeit lang Steine waren.
Auf den Färöern gibt es viele Geschichten über Trolle. Die meisten scheinen den Zweck zu haben, die Kinder davon abzuhalten, ihrem angeborenen Drang nachzugehen, die weitere Umgebung zu erforschen.

Anker Eli Petersen

http://www.tjatsi.fo/index.php?side=85bb0b0084ed7c75787b5c9d466a13ca#ENGLISH
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 01.04.2007 10:26    Titel: Føroysk orðabók online! Antworten mit Zitat

Nú er Føroyska Orðabókin komin á Alnetið. Orðabokin á netinum inniheldur allar greinir, sum eru við í prentaðu bókini, umframt rættingar og nýggjar greinir.

Við at leita sær innar á heimasíðuna hjá Orðabókagrunninum ella Føroysku málnevndini ber til at trýsta seg inn á orðabókina, ið upprunaliga kom út sum pappírsútgáva á Tollaksmessudegi 1997. Alnetsútgávan er eitt úrslit av samstarvi millum Orðabókagrunnin og Føroysku málnevndina.

Í prentaðu bókini verður víst til nøkur bendingarmynstur í greinum fyri navnorð, sagnorð og lýsingarorð/lýsingarhátt. Í netorðabókini ber til at klikkja á hetta mynstrið og síggja bendingina av orðinum.

Til ber eisini til at síggja bendingarnar av ymisku orðunum. Men fyri at hetta skal bera til, er neyðugt, at Javascript er sett til.

Bókin er at finna á heimasíðuni hjá Orðabókagrunninum (www.obg.fo) og á heimasíðuni hjá Føroysku Málnevndini. http://www.vikublad.fo/index.php?group=43


Den færøske ordbog er nu kommet på internettet. Den indeholder det samme som i ordbøgerne.

http://www.obg.fo/fob/fob.php
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 29.08.2007 23:59    Titel: Færøsk-engelsk ordbog Antworten mit Zitat

Faeroese English Dictionary
enskt
orðbók

Tip: Double-click on any word on this page to get the definition. Use it on non-English words to get the English translation

http://www.websters-online-dictionary.org/definition/Faeroese-english/index.html
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 12.11.2007 01:30    Titel: Sprogteknologi på Færøerne Antworten mit Zitat

Der findes ikke mange færøske elektroniske tekster, eller tekstbanker, og morfologiske analyser i elektronisk form. Denne fremstilling bliver derfor kort, men vi mener, at vi har fået fat i alt, som er relevant, og som muligvis kan bruges af nordiske og andre sprogforskere. Vi oplyser, hvor forskeren eller andre interesserede kan få fat i materialet, d.e. mulige kontaktpersoner, telefonnummer og fax, og også, hvor de er tilgængelige, e-mail adresser.

Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA
FO-360 Sandavági
Færøerne

http://www.cst.dk/dandokcenter/resultat/Sprogteknologi_faroe.html
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 27.03.2008 13:08    Titel: Færøsk i ord og lyd Antworten mit Zitat

Lære færøsk i 8:23 min! Det kan ikke lade sig gøre, men her er et par interessante eksempler oversat til engelsk og korrekt udtalt på færøsk.
God fornøjelse!

http://www.youtube.com/watch?v=V2l7GIgTK10
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 29.03.2008 22:37    Titel: Færøsk digt med lyd Antworten mit Zitat

Anina Skel Thomsen er fra Danmark og bor på femte år på Færøerne.

Jeg Anina Skel Thomsen forsøgte engang (marts sidste år) at optage mig selv, for at høre hvordan mit færøske lyder - dette er to digte min fyr Sámal Matras Kristiansen har skrevet. Synes selv det lyder o.k. men jeg synes stadig det danske dialekt er meget "tykt". ;) Dette er optaget efter 4 år med færøsk filejs, og jeg er blevet bedre siden jeg optog dette.. uha, vi har snart 5 års jubilæum opdager jeg lige ;)

http://www.mingler.dk/group/foeroyar/forum/thread/1979746/20

http://nordenvinden.dk/lyd/hviturmorgun.mp3
http://nordenvinden.dk/lyd/gledi.mp3
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 09.10.2008 09:04    Titel: Lære færøsk Antworten mit Zitat

Norsk, Islandsk og dansk.

Hvis man som udlænding vil lære færøsk, er dansk det bedste udgangspunkt, bla. på grund af at der findes mange dansk-færøske lærebøger.

Oprindelig er færingerne udvandret fra Norge og sprogligt er færøsk i familie med den vestnorske dialekt, man for ca. 1000 år siden talte i det nuværende Bergen område.

I nutiden er islandsk nok det sprog der sproglig og gramatisk ligner færøsk. De fleste færinger forstår det islanske skriftsprog, men en del kan have problemer med at forstå islændingernes lydsprog.

På Færøerne er dansk det officielle sprog efter færøsk. Hvis man bor på Færøerne og kun behersker dansk, svensk eller norsk, behøver man ikke at kunne færøsk, men det vil være en fordel at forstå færøsk. Alle færinger taler udmærket dansk og forstår uden problemer norsk og svensk. Der er af færinger udgivet mange bøger på dansk om Færøerne.

Et færøsk forlag udgiver i 2009 to engelsksprogede undervisningsbøger i færøsk.
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 09.10.2008 09:15    Titel: Fødselsdagshilsen - fo: - da: - de: Antworten mit Zitat

Mátti øll eydna á jørðini veri tín trúgvi fylgisveinur.
Øll ynskir veri uppfylt og tínir dreymar veri veruleiki.
Hjartalig lukkuynskir á føðingardegnum frá xxx,
sum aldrin fer at gloyma teg.

Al lykke på denne jord skal være din stadige ledsager,
Dine ønsker og drømme skal gå i opfyldelse.
Hjertelige lykønskninger til fødselsdagen fra xxx,
som aldrig vil glemme dig


Alles Glück dieser Erde soll dein ständiger Begleiter sein.
Deine Wünsche und Träume sollen in Erfüllung gehen.
Herzliche Glückwünsche zum Geburtstag sendet Dir xxx,
der Dich niemals vergisst.
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
d.w.



Anmeldedatum: 28.05.2006
Beiträge: 884
Wohnort: Witten an der Ruhr

BeitragVerfasst am: 09.10.2008 23:08    Titel: Re: Lære færøsk Antworten mit Zitat

Erik hat Folgendes geschrieben:
Hvis man som udlænding vil lære færøsk, er dansk det bedste udgangspunkt, bla. på grund af at der findes mange dansk-færøske lærebøger.
Et færøsk forlag udgiver i 2009 to engelsksprogede undervisningsbøger i færøsk.


Desværre findes der kun én dansk-færøsk lærebog: Jeffrei Henriksen, KURSUS I FÆRØSK, bind I og II, Tórshavn, 1983.
Bortset fra at mange, som vil lære færøsk, kan ikke bruge denne lærebog, da de forstår ikke dansk, kan jeg ikke anbefale Jeffrei Henriksens lærebog. Jeg synes at lærebogen er meget konservativ og at den svarer ikke til kravene, man stiller i dag til en nutidens lærebog for et fremmed sprog.
Derimod kan jeg anbefale med god samvittighed den engelsksprogede lærebog for færøsk, Erik har nævnet i sit indlæg. Jeg har fået en foreløbig udgave af bogen og jeg synes, den vil være en udmærket god lærebog for det færøske sprog, når den er udkommet i 2009.
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 797
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 02.03.2009 19:33    Titel: Faroese language Antworten mit Zitat

Mail von Diane - Bergen - Norwegen: Språk og språkpolitikk er mitt stort lidenskap, og jeg har selv begynt å lage en blogg om færøysk språk: vestnordisk.wordpress.com/
Det er basert på et kurs ved universitetet i Bergen.
Mvh,
Diane
http://vestnordisk.wordpress.com/
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:   
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne Alle Zeiten sind GMT
Gehe zu Seite 1, 2  Weiter
Seite 1 von 2

 
Gehe zu:  
Du kannst keine Beiträge in dieses Forum schreiben.
Du kannst auf Beiträge in diesem Forum nicht antworten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht bearbeiten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du kannst an Umfragen in diesem Forum nicht mitmachen.


Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
Deutsche Übersetzung von phpBB2.de