www.faroe-islands.de
Das Forum für Freunde der Färöer-Inseln
Banner
Es ist Sonntag, der 22. September 2019 1.30 Uhr     (72.34 % von 2019)

Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht Diskussionsforum Färöer
Der deutschsprachige Treffpunkt für Freunde der Färöer-Inseln
 
 FAQFAQ   SuchenSuchen   MitgliederlisteMitgliederliste   BenutzergruppenBenutzergruppen   RegistrierenRegistrieren 
 ProfilProfil   Einloggen, um private Nachrichten zu lesenEinloggen, um private Nachrichten zu lesen   LoginLogin 

Færøernes historie
Gehe zu Seite 1, 2  Weiter
 
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne
Vorheriges Thema anzeigen :: Nächstes Thema anzeigen  
Autor Nachricht
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 13.03.2008 13:25    Titel: Færøernes historie Antworten mit Zitat

Et meget tidligt foto fra ca. 1932 af det færøske flag, før det blev officielt anerkendt.
http://www.flickr.com/photos/styrheim/2317694345/

http://forum.faroe-islands.de/phpBB2/viewtopic.php?t=902
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 18.03.2008 19:49    Titel: Historien om Sp/F T. F. Thomsen A/S Tvøroyri Antworten mit Zitat

Da Færøerne i 1856 fik frihandel, blev selskabet T.F.Thomsen A/S grundlagt. Det var danskeren Thomas Frederik Thomsen fra København som købte den kongelige monopolhandels bygninger i Tvøroyri (Tverå). Disse blev købt på auktion for 4.410 rigsdaler den 9. juni 1856 af handelsforvalter Kauffeldt, som bød for Thomas Frederik Thomsen. Den 8. august samme år fik Thomas F. Thomsen overdraget skødet på ejendommen , som siden da har været ejet af TFT´s efterkommere.

T.F.Thomsen A/S havde rederivirksomhed med mange skibe op gennem årene indtil 1996, da firmaets sidste skib blev solgt. Derefter fortsatte firmaet med købmandsvirksomhed i den gamle Thomsens krambod, hvor der blev solgt madvarer og andre kajrelaterede varer til fiskerne i området. I mere end 100 år var firmaet repræsentant for D.F.D.S., hvis skib sejlede mellem Island, Færøerne og Danmark. Siden midt i 50erne har firmaet været repræsentant for Shell på Suderøen. Ligeledes stod selskabet i en årrække for driften af saltsiloen på Drelnes, et unikt, fransk bygningsværk, som i nærmeste fremtid vil blive renoveret og brugt til koncertsal m.m..

T.F.Thomsen A/S omfatter idag Thomsens krambod, Seljllofts– og bageribygningen, Pakhusene nr. 4, 5 og 18, samt en gæstestue. Denne gæstestue på 28 kvm som tidligere var overnatningssted med 8 køjepladser for tilrejsende kunder fra de mindre bygder, må siges at være et af verdens mindste hoteller. Alle Thomsens bygninger samt en stor, stensat fiskeplads til tørring af klipfisk, er fredede og bliver i øjeblikket renoverede og gjort klar til anden virksomhed. Dette gælder specielt for sejlloftsbygningen og pakhus nr. 4, som fremover skal anvendes til ungdoms– og kultur/turist–virksomhed.

Firmaets ejer og daglige leder er Thomas F. Thomsen, 5. generation efter stifteren.

http://www.tfthomsen.com/index-filer/Page317.htm
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 27.03.2008 14:35    Titel: Hammershaimbs rejse på Færøerne 1847 Antworten mit Zitat

Artikel i Antiquariske tidsskrift 1861 af V.U Hammershaimb.

Medelelser fra en rejse på Færøerne, 1847 -1848. (side 258 til 267)
http://books.google.dk/books?id=Dd2t9w0mNzIC&pg=PA260&lpg=PA260&dq=Porkeri&source=web&ots=iG91glB_JB&sig=mmLiHZ05GjbCskfi6RmlGY4rfvk&hl=da#PPA258,M1

Erik: En interessant artikel om færøske traditioner, sagn og kvæder, med mere skrevet på dansk af V.U Hammershaimb.
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 06.04.2008 16:14    Titel: Indfødt færøbo - Færing Antworten mit Zitat

Detlef Wildraut:

Hvorfor blev det almindelig fra 1822 til 1840 at bruge „Færing/Færinger“, som betegnelse Færøernes indbyggere. Efter min mening findes der kun en erklæring:

I året 1832 offentliggjorte den danske skandinavist Carl Christian Rafn en fuldstændig samling af bevarede dele af den gammel-islandske „Færeyinga Saga, skrevet 1215 af en islænding, men som senere ikke blev bevaret som et selvstændigt værk. Bogens titel er: Carl Christian Rafn, Færeyinga Saga eller Færøboernes Historie i den islandske Grundtext med færøsk og dansk Oversættelse.
I 1833 blev der også i København udgivet en tysk oversættelse af Gottlieb Christian Friedrich Mohnike.
Jeg formoder at Rafns udgave af Færeyinga Saga var grunden til, at der i de følgende år blev almindeligt at bruge betegnelsen „Færing/Færinger“.


I 1844 udgav forfatteren Carl Adolf Muhle, „Carl Mogensens færøske Krønike“ og 1845 udkom bogen „Dansken paa Færøerne. Sidestykken til Tysken i Slesvig“ af Sven Grundtvig, hvorefter det bliver mere almindeligt i Danmark at benytter betegnelsen „Færinger“ om de indfødte i den dengang danske koloni.
Også i V. U. Hammershaimb, „Færøiske Qvæder“ fra 1851, hvor han bruger ordet „Færing“ F.eks. Plural „Færinger“ ser det også ud til at det dengang var et relativt nyt ord. I ældre udgivelser som f.eks den af Hans Christian Lynbye i 1822 udgivne samling „Færøiske Qvæder om Sigurd Fofnersbane og hans Æt“, findes udtrykket „Færøbo“ f.eks. Plural „Færøboer“.

Også den daværene amtmand på Færøerner, Christian Ployen, anvendte i sin rejseberetning „Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland“, (København 1840) , mere gange betegnelserne „Færinger“ for beboerne på Færøerne, selvom han i bogens forord skriver: „Færøes Beboere, som jeg har saa inderligt kjære, blandt hvilke jeg haaber at tælle ikke saa faa Venner, helliges denne lille Bog, med de bedste Ønsker for deres fremtidige Udvikling“

Jens Christian Svabo omtaler færingerne, i sine „Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782“, (København, 1976), gennemgående betegnelsen „Indbyggere“ På side 295, 1067 anvender han betegnelsen, „en Færøenser“.

Erik: Frit oversat fra Detlef Wildraut
http://forum.faroe-islands.de/phpBB2/viewtopic.php?t=923
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 22.08.2008 21:14    Titel: Færinger først på Rockall? Antworten mit Zitat

Det britiske luftvåben Royal Navy hejste den 18.09 1955 det britske flag på Rockall og tog dermed klippeøen i besiddelse. Men de første som var på den lille 23 m høje klippeø var formodentlig færinger.
I Føringatíðindi fra den 18. februar 1897 er der en artikel om at besætningsmedlemmer fra sluppen „Delphin“ som de første bestiger øen for at fange fugle. ( http://www.timarit.is/?issueID=200134&pageSelected=2&lang=4)

I bogen „Rockall – søgan um Rokkin“ af Niel Juel Arge, Forlagið Hvessingur, Tórshavn 1982, er der avis-interviews fra 1930erne med nogle af besætningsmedlemmerne som som var med i 1887.

Dog har der været flere skibe ved øen tidligere:
1811 udforskede Lt Hall fra den britiske HMS Endymion øen og dens omgivelser.
1862 forsøgte en mand fra den britiske HMS Porcupine forgæves at bestige øen.
Der berettes ikke om færingernes bestigning af øen i 1887. Først i 1888 lykkedes det for en britisk fiskeskipper at bestige det lille klippeskær vest for Skotland.

http://da.wikipedia.org/wiki/Rockall
Rockall er et 23 m højt og 27 m bredt klippeskær i Atlanterhavet 407 kilometer vest for Hebriderne som Storbritanien har suverænitet over. Skæret er omstridt, da både Danmark (for Færøerne), Island, Irland og Storbritanien gør krav på rettighederne til havbunden omkring det. Storbritaniens suverænitet over øen er anerkendt, men ikke det britske krav om at grænsedragningen på en 200 sømil økonomisk zone skal ske ud fra Rockall. Fra færøsk og dansk side gøres det gældende, at Rockall geologisk set hører sammen med Færøerne, da begge ligger på samme undersøiske højderyg, adskilt fra Storbritanien.
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 23.08.2008 13:24    Titel: Søværnets historie på Færøerne Antworten mit Zitat

Det er ikke ganske klart, hvornår søværnets virke på Færøerne begyndte at antage en organiseret form, men allerede i begyndelsen af 1600-tallet indløb der klager fra færøske fiskere over fremmed indblanding i fiskeriet.

Bekæmpelse af sørøveri
Efter gentagne færøske klager over fremmed indblanding i fiskeriet, sendte kong Christian IV således i året 1615 et orlogsskib GABRIEL til Færøerne for at holde fremmede væk fra fiskeriet. I de efterfølgende år var der i højere grad tale om at bekæmpe sørøveri end egentlig beskyttelse af fiskeriet. Da den senere rigsadmiral Jørgen Daa opererede under Færøerne med to orlogsskibe, anholdt han tre "sørøverskibe", og gjorde herunder kort proces: 27 fremmede faldt under kampen, otte hængtes og 55 kastedes over bord.

Stationstjeneste på Færøerne
Da Christoffer Gabel i 1655 fik Færøerne i len af kong Frederik III, sendte han hyppigt bestykkede fartøjer til Færøerne for at beskytte handelen; der var dog ikke tale om egentlige orlogsskibe. Hans søn udvirkede, at et fartøj blev stationeret på Færøerne året rundt. Skibet, som hed JUSTITIA, var under færingen Niels Zachariasens kommando. Hans instruks lød bl.a. på: "I en afstand af fire mil af landet, ved lurendrejeres visitats og bemægtigelse, på det bedste at hjælpe". Den egentlige stationstjeneste på Færøerne blev indledt i slutningen af 1600-tallet.

Napoleonskrigene
Med Napoleonskrigene blev forbindelsen i det store hele afbrudt, idet den danske flåde i 1807 blev sat ud af spillet. Samme år erobrede englænderne med en brig fæstningen Tórshavn, det nuværende Skansen.

Efter den lange krigsperiode kom forbindelsen til Færøerne kun langsomt i gang, og kun med en meget spredt indsættelse af orlogsskibe i færøske farvande.

Inspektionstjenesten blev organiseret
Den egentlige fast organiserede inspektionstjeneste blev først indledt i slutningen af 1800-tallet, hvor damptrawlerne begyndte at gøre sig gældende, især skotske og engelske.

I årene mellem de to verdenskrige har adskillige inspektionsskibe gjort tjeneste under Færøerne. Skibsnavne som BESKYTTEREN, ISLANDS FALK, MARSTRAND, FYLLA, HVIDBJØRNEN og INGOLF var velkendte på Færøerne.

Marineradiostation Vaag oprettes
Ved anden verdenskrigs udbrud havde søværnet ingen skibe i færøske farvande, og det blev da også først i slutningen af 1945 og begyndelsen af 1946 at søværnet igen optog inspektionstjenesten ved Færøerne med skibe erhvervet i England: THETIS (korvet af FLOWER-klassen) samt HOLGER DANSKE og NIELS EBBESEN (fregatter af RIVER-klassen). I efteråret 1946 opstod et nyt søværnsislæt på Færøerne. Den 7. november blev orlogsflaget hejst over Marineradiostation Vaag, som var søværnets navn for LORAN-stationen. Søværnets personel stod for driften af stationen indtil 15. august 1948, hvorefter Fyrvæsenet overtog stationen.

Færøernes Marinedistrikt flytter til Tórshavn
Søværnets aktiviteter i færøske farvande førte til, at Færøernes Marinedistrikt blev oprettet den 5. september 1951 og fik til huse i to lejede bygninger beliggende på Hoyvíksvegur i Tórshavn.

Ca. 10 år senere, den 1. juni 1961, ændrede distriktet navn til Færøernes Kommando, og samme dato blev Marinestation Thorshavn oprettet som myndighed.

Lokaleforholdene blev imidlertid hurtigt for trange, og i 1963 blev Marine­stati­onen på Hoyvíks­vegur 58 bygget i nærheden af de lejede bygninger. Marines­tationen blev således det nye hjemsted for Færøernes Kom­mando, som indtil 1979 bestod af kommando­myndigheden (Fær­øernes Kom­mando), Marine­station Thorshavn og Flåde­­radio Thors­havn. Siden sammen­lægningen i 1979 har Færøernes Kommando været det fælles myn­dighed­snavn.
Sammenlægning af myndigheder
Ved indgåelsen af "Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004" blev det besluttet, at Færøernes Kommando og Flyvestation Tórshavn skal sammenlægges til én myndighed. Den 31. december 2000 nedlagdes således de to myndigheder, og den 1. januar 2001 oprettedes den nye niveau II myndighed, som benævnes Færøernes Kommando.

Selve den fysiske sammenlægning foregik over det næste halvandet år, og den 2. juli 2002 afholdtes en ceremoni, hvor Dannebrog blev nedhalet for sidste gang på Marinestationen. Nøglen til bygningerne blev herefter overrakt til Tórshavns borgmester. Den endelige udflytning var en realitet, og Mjørkadalur det nye hjemsted for Færøernes Kommando.

I forbindelse med det igangværende forsvarsforlig blev det i marts 2006 besluttet at nedlægge den store luftvarslingsradar og flåderadioen, med en reduktion i personelstyrken fra ca. 75 til ca. 25.

Flåderadioen blev derfor nedlagt den 21. juni 2006, hvorefter Kommunikationscenteret i Søværnets Operative Kommando overtog flåderadioens opgaver.

Radaren blev slukket og stoppet den 1. januar 2007, og demonteringen tilendebragt den 2. juni 2007, personelstyrken vil 1. juli være reduceret til ca. 25 personer.

http://forsvaret.dk/FRK/Om+FRK/Historie/

Færøernes Kommando - Mjørkadalur - Postboks 3195 - FO-110 Tórshavn -Telefon +298 341420 - E-mail: frk@frk.fo -


Zuletzt bearbeitet von Erik am 24.08.2008 00:26, insgesamt einmal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 23.08.2008 13:27    Titel: Krisen 1989 -1994 Antworten mit Zitat

For de fleste færinger var firserne gode tider. Der blev bygget store huse, nye veje, tunneller o.sv. Da den færøske velstand var på sit højeste, var der over 90 biler pr. 100 indbyggere; til sammenligning var antallet i Danmark på 67. I Danmark var hushandelen nærmest gået i stå, og de danske kreditforeninger fik hurtig øje på det nye marked mod nord. På Færøerne er der ingen tradition for almennyttigt boligbyggeri, og med de gode tider fulgte et regulært bygge-boom. I forvejen er det dyrt at bygge, hvor en grund skal sprænges ud af et fjeld, og den voldsomme efterspørgsel skruede priserne op i et helt urealistisk leje, en almindelig villa på godt hundrede kvadratmeter kom let til at koste både en og to millioner. I løbet af kort tid havde de danske kreditforeninger postet lån for over tre milliarder kroner i det lille øsamfund i Nordatlanten

Siden 1975 til 1993 havde der reelt hersket planøkonomi i det færøske fiskeri, og man kunne slet ikke konkurrere med priserne fra de nye konkurrenter fra den gamle østblok.

I 1989 begyndte mængderne af fisk, der blev landet, at falde drastisk, og et stort antal virksomheder måtte lukke. Landskassegarantier til store skibsprojekter, der havde lignet formaliteter, blev nu virkelige med store tab på kautionsforpligtelser til følge. Underskuddet i Landskassen lå i perioden 1989-92 i støttelsesordenen 500 millioner om året i et budget på 2,5 milliarder.

Færøerne oplevede i starten af 1990'erne en økonomisk krise med høj arbejdsløshed, stor gæld og stor udvandring fra øerne. Arbejdsløshed var hidtil et ukendt begreb på Færøerne, og frem til 1992 eksisterede arbejdsløshedsunderstøttelse af samme grund ikke. Tvangsauktioner og nedskrivninger af de skyhøje huspriser hørte mere og mere til dagens orden
Krisen var en af de mest turbulente perioder i Færøernes historie, hvor hele finanssektoren og erhvervsstrukturen var ved at bryde sammen. Rekordhøj arbejdsløshed, tvangsauktioner og massiv fraflytning fra Færøerne prægede disse år. Den færøske regering havde hårde forhandlinger med den danske regering og Den Danske Bank for at forhindre et økonomisk sammenbrud på Færøerne. Resultatet blev, at landsstyret købte Den Danske Banks aktier i Føroya Banki, hvilket senere udløste den såkaldte banksag, hvor Den Danske Bank blev anklaget for at have tilbageholdt oplysninger om Føroya Bankis finansielle situation og dermed handlet unfair. Desuden indgik man en aftale, hvorved den danske regering blev Færøernes eneste kreditor. Til gengæld krævede regeringen ret skrappe strukturændringer af især den færøske fiskerisektor; der blev indført fiskekvoter og en monopolisering af fiskeindustrien, som reducerede antallet af fiskefabrikker drastisk. For at undgå masseopsigelser og sammenbrud af den offentlige sektor forhandlede den færøske regering sig til en aftale med de offentligt ansatte om lønnedgang.

I løbet af 1993 kom de to store banker, Sjóvinnubankín og Førya Banki i alvorlige vanskeligheder på grund af store tab på det færøske erhvervsliv. I alt måtte Sjóvinnubankín have tilført omkring en milliard kroner for at undgå fallit.

Ved udgangen af 1993 var Færøernes gæld til udlandet på over otte milliarder kroner. Den danske saltvandsindsprøjtning til bankerne var betinget af skrappe krav til stramninger i den færøske økonomi, og en kriseplan begynder at tage form.

1993 og 1994, var fraflytningen var på sit højeste da den var på omkring 2.000 personer årligt.

I 1995 begyndte en periode med markant fremgang

Fra 1995 til 2008 har den færøske økonomi været inde i en periode med usædvanlig høj vækst, som især har været trukket af høje fangstmængder, høje fiskepriser, fremgang for fiskeopdrætserhvervet og en voksende eksport.
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 01.11.2008 18:54    Titel: DVD - Færingernes Historie Antworten mit Zitat

Færingernes egen Historie er udkommet.
DVD'en Færingernes egen Historie er udkommet med over 100 minutters gribende historiefortælling fra store og små hverdagsbegivenheder på Færøerne.

Hundredvis af filmruller er indsamlet, renset, splejset og digitaliseret. Fra dette materiale er der udvalgt fængslende og unikke fortællinger fra familie- og arbejdslivet samt skildringer fra de store og små oplevelser der har optaget folk gennem de sidste 100 år.

Resultatet er en enestående DVD fyldt med gode historier fortalt af de involverede selv. Historikere og journalister har sammen researchet og gennemset alle filmene og fundet øjenvidner til begivenhederne. Citater fra læserbreve, gamle artikler, dagbøger og andre overleveringer fra førstehåndskilder ledsager alle historier.

Færingernes egen Historie er ikke den objektive historie, men gode fængslende fortællinger. På færøsk og på dansk.

http://www.færingernesegenhistorie.dk/ (skriv "Færøernes egen historiei" på Google
http://www.færingernesegenhistorie.dk/dvden/
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 25.04.2010 17:32    Titel: I et lille Fly - Detoit - Vágur - shetland - Nordsøen 1931 Antworten mit Zitat

Den i Norge fødte USA pilot Parker Dresser Cramer (øgenavn ‘Shorty’) og hans canadiske navigator Oliver Paquette forsøgte i deres Bellanca 38-30, NR687E (c/n Q-7006) at krydse Atlanterhavet fra Detroit - Canada - Baffin Island - Grønland - Island - Færøerne - Shetlandsøerne - Bergen - København . Planen var at bane vejen for en postflyverute mellem USA og København

Den 7. august 1931, klokken 22:40 nødlandede de i Vágsfjørður, Suðuroy på grund af mangel på brændstof. En stor del af Suðuroys befolkning så det "tekniske vidunder" af en flyvemaskine.

Ved middagstid næste dag flyver de videre til Shetlandsøerne. Efter at have mellemlandet i Lerwick, Shetland var målet at nå Bergen i Norge. Men over Nordsøen kom de ud et voldsomt uvejr med storm og torden. En stor eftersøgning bragte ingen spor af de to forulykkede. Den sidste radiomelding man fik fra Cramer Paquette var: "Vi kan se Norges kyst".

Flyvningen var dengang en verdensbegivenhed, men er nu glemt.

Den kendte danske forfatter Nis Petersen opholdt sig fra juni 1931 til januar 1932 i Tvøroyri.
Han var også journalist for Ekstrabladet, og var den eneste journalist på øen da Kramer landede på Vágsfjørður ud for Porkeri.

Dagen efter bringer Ekstrabladet en stor opsat forsideartikel med overskriften: CRAMER ER NÅET FREM TIL SUDERØ
Formålet med Cramers flyvning var at føre Atlanterhavsflyvningen ind i et nyt spor. Det er første gang en dieseldrevet flyvemaskine er på en længere rejse. Årsagen til flyvningen var at bane vejen for en fast postflyverute mellem USA og København og vise at ruten var driftsikker, men det lykkedes desværre ikke.

Nis Petersens telegram til Ekstrabladet:

"Cramers maskine ankom i aftes kl. 22:40 ind til fjorden ved Vaag, hvor den blev slæbt ind og fortøjet til en bøje i havnen. Cramer og Paquet gik i land og har overnattet her. De erklærer , at deres landing ikke skyldes harvari, men ganske simpelt, at deres brændstofforsyning var sluppet op tidligere end beregnet. I øvrigt havde de alligevel haft til hensigt at lande på Færøerne. Ved middagstid i dag flyver de videre til Bergen, hvorfra de i morgen håber at kunne nå København."

Suðuroys indbyggere beundrede "det tekniske vidunder" af en flyvemaskine.

Deres skæbner blev nøjagtig som den Nis Petersen digter om i "Færinger- frænder" og den optog længe sindene i den bygd, hvor de for en nat søgte nødhavn

Et vers i Nis Petersens digt:

Dog er færingens vej som fuglens
Ved vår kalder havet påny,
og drengene drager af huse mod havet
fra bø til by,
De ved vel, at livet er flygtigt,
som Nolsøens tusinder slør,
men to vender sagtens tilbage,
om een blir derude og dør.


Zuletzt bearbeitet von Erik am 26.04.2010 14:27, insgesamt 3-mal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
d.w.



Anmeldedatum: 28.05.2006
Beiträge: 884
Wohnort: Witten an der Ruhr

BeitragVerfasst am: 26.04.2010 00:33    Titel: Antworten mit Zitat

Det må da have været en vandflyver.
_________________
Bundin er billeysur maður. (Aktualisierte Fassung eines altbekannten färöischen Sprichworts, gehört im September 2014 von einem Färinger)
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
George



Anmeldedatum: 16.12.2007
Beiträge: 1188
Wohnort: Deutschland, Nähe Hannover

BeitragVerfasst am: 26.04.2010 08:41    Titel: Antworten mit Zitat

Die Maschine von Cramer war mit Schwimmern ausgerüstet, sie war also ein 'vandflyver'. Maschinen mit Landfahrwerk hätten damals auf dieser Strecke mangels Flugplätzen kaum eine Chance gehabt. Aber auch Schwimmer machen diese kleinen Maschinen in bewegter oder gar stürmischer See nicht seefähig, obgleich Cramer mit seinen Landungen und Starts Aufsehen in der Fachwelt erregte.
Eine höhere Überlebensfähigkeit auf See hatten damals die Flugboote, z.B. Dornier Wal, die nach den ebenfalls häufigen Notlandungen jedenfalls länger schwimmfähig blieben.
Thor Solberg, ein Freund von Cramer, hat 1932 einen ähnlichen Überflug versucht, - ebenfalls mit einem Wasserflugzeug. Bei einer Notlandung auf See wurde auch seine Maschine zerstört und versank auf den Meeresgrund...
Solberg wurde von Fischern gerettet und war 1935 mit einem Überflug nach Norwegen erfolgreich, - nach einer Zwischenlandung im Tórshavener Hafen.

@Erik:
Ich nehme an, es gibt einen färöischen Bericht über Cramer's Notlandung. Kann ich Dich um die Fundstelle bitten?
_________________
"es ischt beweglich rund um die färörer herrrum"

"Bundin er bátleysur maður"
"Bound is a man who has no boat"
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 26.04.2010 14:41    Titel: Antworten mit Zitat

Hej George

Jeg vil i den nærmeste fremtid spørge de lokale om de husker nødlandingen, eller om de har hørt om den..

Min kilde er Dansk-Færøsk Samfunds tidsskrift:" Fra Færøerne- Ur Føroyum" fra 1968, side 30. IV

Jeg fandt det i Røde Kors boden ved havnen i Tórshavn. I øvrigt er tidsskriftets forskellige årgange fyldt med oplysninger om Færøerne, som er vanskelig at finde andre steder.
Jeg gemmer dem, måske er Detlef eller dig George interesseret i at have dem?
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 15.05.2011 12:20    Titel: Gården "Har frammi" - Múli Antworten mit Zitat

Besøg de færøske huse på frilandsmuseet i Lyngby, København
http://www.natmus.dk/sw4621.asp


Billeder taget i 1961 af Bjarne Stoklund fra Frilandsmuseet i Lyngby.

http://www.flickr.com/photos/nationalmuseet/collections/72157626628343068/


Der var kun tre huse i Múli. Huset der var på højre side af vejen kaldes "Har frammi" blev bygget i 1866. Huset og udhusene blev 1959 nedtaget af Nationalmuseet og genopbygget på "Frilandsmuseet" i Lyngby:
http://www.natmus.dk/sw4643.asp

http://www.faroestamps.fo/?sprog=&side=e42ae5d9792b8ea60bbd659e66f65fd6
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
George



Anmeldedatum: 16.12.2007
Beiträge: 1188
Wohnort: Deutschland, Nähe Hannover

BeitragVerfasst am: 01.07.2011 09:06    Titel: Antworten mit Zitat

George hat Folgendes geschrieben:
... Thor Solberg, ein Freund von Cramer, hat 1932 einen ähnlichen Überflug versucht, - ebenfalls mit einem Wasserflugzeug. Bei einer Notlandung auf See wurde auch seine Maschine zerstört und versank auf den Meeresgrund...
Solberg wurde von Fischern gerettet und war 1935 mit einem Überflug nach Norwegen erfolgreich, - nach einer Zwischenlandung im Tórshavener Hafen.


Von dieser Zwischenlandung 1935 habe ich nun ein Foto gefunden,
und zwar bei den färöischen Hochschullehrer Rolf Guttesen:


_________________
"es ischt beweglich rund um die färörer herrrum"

"Bundin er bátleysur maður"
"Bound is a man who has no boat"
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 789
Wohnort: Sonderburg

BeitragVerfasst am: 18.06.2013 10:33    Titel: Klaksvíkaffæren - kunstudstilling - København Antworten mit Zitat

INFO OM UDSTILLINGEN
Klaksvikaffærer er den danske kunstner Claus Carstensens kunstneriske reference til en dramatisk hændelse i den fælles færøsk-danske historie, nemlig Klaksvík-striden i midten af 1950'erne. Samtidig er det navnet på kunstudstillingen, der ikke som sådan omhandler den historiske strid, men dog er direkte inspireret af stridens radikalitet og dens følgevirkninger over tid.
Sted Nordatlantens Brygge
Pris 40 kr.
Periode tirsdag 18. jun - søndag 11. aug
Åbent fredag 3. maj. kl. 10.00 - 17.00

http://www.bryggen.dk/da/udstillinger/
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:   
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne Alle Zeiten sind GMT
Gehe zu Seite 1, 2  Weiter
Seite 1 von 2

 
Gehe zu:  
Du kannst keine Beiträge in dieses Forum schreiben.
Du kannst auf Beiträge in diesem Forum nicht antworten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht bearbeiten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du kannst an Umfragen in diesem Forum nicht mitmachen.


Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
Deutsche Übersetzung von phpBB2.de