www.faroe-islands.de
Das Forum für Freunde der Färöer-Inseln
Banner
Es ist Donnerstag, der 21. August 2014 16.01 Uhr     (63.74 % von 2014)

Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht Diskussionsforum Färöer
Der deutschsprachige Treffpunkt für Freunde der Färöer-Inseln
 
 FAQFAQ   SuchenSuchen   MitgliederlisteMitgliederliste   BenutzergruppenBenutzergruppen   RegistrierenRegistrieren 
 ProfilProfil   Einloggen, um private Nachrichten zu lesenEinloggen, um private Nachrichten zu lesen   LoginLogin 

Skibsbrudne ved FO

 
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne
Vorheriges Thema anzeigen :: Nächstes Thema anzeigen  
Autor Nachricht
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 670
Wohnort: Porkeri

BeitragVerfasst am: 11.06.2008 00:19    Titel: Skibsbrudne ved FO Antworten mit Zitat

«Principia» af Newcastle, S. S., 2749 Tons Brutto, Kapt. Stannard.
Se artiklen om skibet skibsbrud ved Sandvík


Zuletzt bearbeitet von Erik am 30.01.2009 12:12, insgesamt einmal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden E-Mail senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 670
Wohnort: Porkeri

BeitragVerfasst am: 11.06.2008 00:25    Titel: Lítla Dímun 1918 - Skonnert Casper Antworten mit Zitat

I 1918 udspillede der sig en dramatisk strandingshistorie på Lítla Dímun. Den danske skonnert "Casper", der var på vej fra Spanien til Vágur med en ladning salt, blev på disse kanter overrasket af en forrygende orkan, som netop drev den ind under Lítla Dímun.
I sidste øjeblik lykkedes det styrmanden at nå land med en line om livet og få resten af besætningen ind.
Her krøb de seks mænd sammen på en smal klippeafsats i storm og kulde, lige over den voldsomme brænding og resterne af deres skib.
Proviant havde de intet af, og kaptajnen var oven i købet ret hårdt kvæstet. Man gjorde forsøg på at redde et par kasser fra skibet, men forgæves.
Forsøgene førte efterhånden til, at man blev dristigere til at færdes på klipperne. Omtrent halvvejs mellem klippens fod og dens top fandt man en hytte med tændstikker, ildsted og brændsel og en smule tran til en lampe. og mens man endnu havde lidt kræfter i behold, lykkedes det mændene at fange to får og en syg fugl.
Efter sytten dages forløb opdagede en færøsk fisker dem endelig, og nogle timer senere blev de reddet. Én af de skibbrudne bosatte sig på Færøerne.

Lítla Dímun: http://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%ADtla_D%C3%ADmun
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden E-Mail senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 670
Wohnort: Porkeri

BeitragVerfasst am: 03.12.2008 15:26    Titel: Westerbeek Antworten mit Zitat

http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Beinisvord,_westcoast_of_suduroy,_faroe_islands.JPG
Westerbeek strandede på skærene nedenfor det pyramidelignende fjeld.

Westerbeek er en hollandsk Ostindiefarer som den 2. september 1742 på vej til Holland bliver slået ud af kurs og sejler i tæt tåge på land vest for Lopra på Suðuroy, Færøerne. På grund af tågen var det umulig for skibets besætning at navigere ved hjælp af solen eller stjernerne.

Skibet blev slået til vrag. Det nåede 6 ture til det fjerne østen. Westerbeek er et af mange skibe fra Det Hollandske Ostindiske kompagni.

Det 650 svære tremastede fragtskib er bygget 1722 på det hollandske værft Gebouwd voor de Kamer, Amsterdam. Det 145 fod lange skib havde to dæk med lasten nederst. Skibets kaptajn var Herman Schutte og det fragtede hovedsagelig the, kaffe og krydderier fra Ceylon og Indonesien. Turen kunne vare fra et halvt år til et år og man havde levende dyr med som proviant.

Strandingen

Skibet sejler i en storm den 2. september 1742 på land ved Lopranseiði vest for Lopra. 10 mand omkommer, mens de øvrige 81 redder livet. Ifølge en vise, som to hollandske matroser digter om ulykken, bliver de skibbrudne godt modtaget på Suðuroy, men da de skibbrudnes rejse går nordpå, nægter Skúvoys indbyggere at give dem mad, sandsynligvis på grund af hungersnød. På Sandoy bliver de også godt modtaget, men i Kirkjubøur, hvortil de ankommer fra Sandoy, ser man helst, at de rejser videre. I Tórshavn kommer kun ti mand af sted med to skibe, mens resten må indkvarteres forskellige steder, indtil de i 1743 kan hentes hjem. Blandt de reddede er en militærlæge, Josep Gervording, som bliver på Færøerne.
http://da.wikipedia.org/wiki/S/S_Westerbeek

(artikel skrevet af Erik)

Litteratur: Mathias Lassen: Westerbeek, Undir Rókunum, 2008. ISBN: 978-99918-3-256-2

Visen om Westerbeek 1 - 43

Om hændelses- efter strandingen skrev to besætningsmedlemmer en beretning om hændelserne på vers, som siden blev sunget som kvad i de færøske røg og dansestuer.

Kilde: Dimmaletting 15. februar 1896.

1. Kom hid og nøie mærke en ubestandig Lykke,
som sommer løfter op til Ærenstand og Smykke,
og styrter derimod en anden ned i Grund,
den allerrigeste gjør fattig paa en Stund

2. See, den, som seiler om paa Havets stolte Vande
og henter meget rart fra langt bortliggende Lande;
naar Reisen den er endt, han venter Havn at naa,
men snart han støder an mod højen Klippe graa.

3. Eksempel se vi her paa en Ostindiefarer,
hvis navn var Westerbeek, som havde hentet Varer
saa skjønne Kostbarhed alt fra Batavia;
med dennem skulle vi til Holland seile da.

4. Den længste Vei var endt, den korteste tilbage,
den høie Himmel-Gud, han det saa vilde mage
med os, at vi vort Hjem skuld snart faa se igen,
men i et Øieblik blev Lykken vor Uven.

5: Thi see Septemberdaf, i maaneden den anden,
vi seilede helt stolt, det siger jeg for Sanden,
den hele Dag; men ak, om Natten Klokken ti,
Ulykken kom os paa, i Angest vare vi.

6. Da Graad og Klage lød, vort skib mod bierget rendte.
Vort Bougspryd brast itu og over Borde slængte.
Vor Fokke-Mast og med, den gik den samme Vei;
For Øjne Døden stod, paa Liv vi tænkte ej.

7. O, milde frommme Gud! Du hjælp os usle arme.
Midt i Din Vredes stund Dig over os forbarme!
Send Hjælp fra Himlen ned, o, fromme Frelser Kjær,
Til os Elendige, i Dødens Nød vi er.

8. Et Par af os i Hast langs Stormasten krøbe,
at redde Livet og den grumme Død undløbe,
saa komme vi da op i Klippen meget stejl;
men øverst Kant at naa, det dog slog os ganske fejl.

9. De fleste kom da op i denne Klippe-Grube
Og vare slupne ud af fæle Dødens Strube,
Men ti tilbage blev paa skibet af vore Mænd,
Med samme de forgik og druknede i Vand.

10. Vi sorrigfulde sad, helt hjerteklemt og bange.
Her var for os ei Raad, ej Redning at erlange,
Vi raabte alle paa vor fromme Frelser kjær.
Naar Faren synes størst, hans Hjælp da nærmest er.

11. Han hørte og vor Bøn, os Hjælpen straks tilsendte,
fire Aarer bundne vi, tilsammen heel behændig.
Til Stiger brugte vi til vor Salvasion,
Paa dem vi klattred op til Lives Defension.

12. En af vort Folk kom op, paa disse Aarestier.
Paa høie Klippe stejl, og saa sit liv befriet,
En anden efter ham, vilde gjøre ligesaa,
Han hovedkulds faldt ned og sloges i Stykker smaa.

13. Den første som kom op, han dette Raad paafinder,
at skjorte Strimler skjær og dennem sammen binder,
lod ene Ende ned, at knytte med tov fast,
drog det saa op med største Hui og Hast.

14. Med dette Tov han os til sig frydlig hidset.
Langs hen ad Bjerget, igennem Gruus og Ridser.
Saa da vi tak ske Gud! Kom alle til ham op.
Men ach! Vi matte da end lidet holde Trop.

15. I denne Virring, som vi vare nu istædte.
Sig vove højere op, om sig og os redde,
Otte ud af vore Mænd, om Hjælp i mørke Nat,
Os christen Mennesker at søge og faa fat.

16. De otte ginge hen for at recognosere.
Paa fremmed Sted og Vej, om Hjælp at inqartere,
For os tilbage sad i Klippen fast Aerrest,
Gud gjorde og at det gelinged allerbedst.

17. Imedens de vare borte, med Kniv vi skare Huler,
at vi ej falde ned, men os i dennem skjuler,
og sætte Fødder fast imod graae klippe Ryg.
For Fald vi end da sad her nogenlunde tryg.

18. Saa tidlig Dagen kom med Morgenrøde Straaler,
De otte Mand var der, vi Glæden os afmaaler,
Idet vi fik at seher nogle Landsens mand,
Som kommer til os ned, og raa: Frisk! Kom an.

19. “Komme nu og gaar med os, Vi skal jer Veien viise,
til By, til Folk, til Huus, til Hjem og Trøst og Lise,
Eders Lemmer kolde er, I skulle Varme faae,
Og Legemerne Mad, at vederquægges paa.”

20. Med dennem glad vi gik, Til Waage byen hedder,
barmhjertig Mennesker, til dem de os indleder,
hvor vi fik Hunger stilt og læsket Tøsten stor.
Gud lønne alle dem, som der paa Stedet boer.

21. Om Natten blev vi der, og vore Lemmer hviler,
Derfra om Morgenen, til andre pladser iler,
Til Porkere, hvor vi kun gandske lidet Nød,
Derfra til Ørdeviik alt med vor Trop opbrød.

22. Til Trangisvaagen vi fra Ørdeviig henvandret
alt over Kaaregjov spaserer med hverandre,
til Qualbøe, nordest Bye af Øen Suderøe,
og siden skulde vi med Baade til Skuøe.

23. Den store høflighed vi ikke bør forglemme,
som os beviiset blev, og vi vil monne fornemme,
i Qualbae ud af Præst, og Folkene der bor;
Hvorfor dem lønne Gud i høie Himmel-Chor.

24. Der vi til Skuøe kom og Foden Fæste i Landet,
heel frossen, sulten, kold vi komme op af Vandet.
Graaskjægget Rustico, som barsk og heel uvild
Kom striblende mod os, ei bliid, men heel umild.

25. Vi bade om lidt Mad, nødtørgtig Kost og Dricke,
Heel sulte vare vi, men ach!, vi fik det ikke.
Af Hunger maatte vi hen at stjæle gaa,
Idet vi saa et huus fuld Tørfisk aabent staa.

Mathias Lassen har på færøsk (med mange danske citater) skrevet en interessant bog om forliset: http://www.bms.fo/bilegg.asp?BID=3312
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden E-Mail senden
Erik



Anmeldedatum: 17.08.2005
Beiträge: 670
Wohnort: Porkeri

BeitragVerfasst am: 29.01.2009 17:16    Titel: SS "Principia" Antworten mit Zitat

Det største skib, der er forulykket ved Færøerne, er Principia. Det 3000 tons store skib fra England stødte på grund ved Stóraboða uden for Søltuvík 21. november 1895 og sank næsten med det samme. Kun én af de 28 mænd ombord kom levende fra forliset ved at krybe op på en af skibets lastluger. Han blev ført med strømmen den lange vej nordover, nord om Trøllhøvdi ind i Hestfjørður og til sidst over mod Gamlarætt, hvor en mand så ham. Efter at have drevet i 14 timer i uvejr blev han bjærget og lagt til køjs hjemme hos bonden Jóannes Patursson i Kirkjubø.


Den 16 november 1895 sejlede det 2749 Tons Brutto tons svære dampskib SS Principia af Newcastle fra Dundee i Skotland med fragt til New York. Ombord befandt sig 28 søfolk og en passager. 26 af besætningen var britere. Kaptajn var Richard B. Stannard, Newcastle. Fragten bestod af tøjrester, papir og tjære i tønder. Hovmester var danskeren N. Nielsen, København. Den eneste overlevende fra skibbrudet var Heinrich Anders fra Rostock.

Om morgen den 18 november rundede de det nordlige Skotland og sejlede mod vest. De havde storm fra sydvest og det lykkedes kun i sidste øjeblik at redde den løsrevne dæklast.

Om morgenen kl. 2.30 blev der observeret røg og kort tid efter eksploderede den forreste ladeluge og der opstod ildebrand i lastrummene. På dette tidspunkt befandt der sig otte mand på forskibet. 6 af dem sprang over bord og håbede på at redde sig over på bagbordsskibet, men det lykkedes kun for to af dem. Mandskabet forsøgte at få redningsbådene i vandet, men alle blev ødelagt af ilden. De overlevende forsøgte at slukke ilden og ved daggry lykkedes det at få skibsmotoren i gang og man forsøgte at sætte kurs mod Skotland. Undervejs byggede de overlevende en provosorisk tømmerflåde, som man i nødsfald kunne forlade skibet med. Uafbrudt måtte de kæmpe mod ilden og der var hverken tid til søvn og ordentlig mad.
Skæbnen ville ikke at Principia kom tilbage til Skotland. Kompasset viste den forkerte retning og det fik fatale følger. Kort efter midnat den 21 november regnede kaptajnen med at de skotske fyrtårnslys snart ville dukke op, men i stedet for løb skibet på et undervandsskær ved Søltuvík på Sandoys vestkyst. Skibet knækkede i to dele og den ene halvdel gik under. Alle var forsamlet med redningsveste på den tibageblevne halvdel.
Der blev affyret nødrakketter, men forgæves og man forsøgte med tømmerflåden at komme fri af skibet, men bølgerne var så høje at det mislykkedes.
En af søfolkene, ham der senere blev reddet af en båd ud for Kirkjubøur, blev viklet ind et tov og mistede sin redningsvest, hvorefter han blev skyllet udenbords. Kort tid efter nåede han en en hvidmalet flåde hvorpå skibets eneste passager befandt sig. Efter ca. to timer blev opgav passageren og han drev bort fra flåden. Den skibbrudne tyskeren Heinrich Anders fra Rostock var nu alene tilbage på flåden og han udviklede hurtigt en teknik som både kunne forhindre ham i at blive skyllet udenbords og samtidig holde sig i bevægelse. Efter at have drevet vilkårligt omkring hele natten drev han ind i Kolturssund. Ved daggry var han omgivet af land, derefter mistede han langsomt bevidstheden. Om eftermiddagen ved halv to tiden blev han observeret ud for Gamlarætt nord for Kirkjubøur og bjerget af en båd 14 timer efter skibbrudet.

Heinrich Anders blev anbragt hos Kongsbonden i Kirkjubøur og kom hurtigt til hægterne igen. Efter at have tilbragt flere dage i Kirkjubøur opholdt han sig i Tórshavn indtil han den 2 december tog med DFDS skibet "Laura" til Granton ved Leith, hvor fra han efter søforhøret tog tilbage til Rostock. 1936 besøgte Heinrich Anders sine i redningsmænd i Kirkjubøur.

Søforhøret i Tórshavn:

Nr. 179. «Principia» af Newcastle, S. S., 2749 Tons Brutto, Kapt. Stannard.
Søforhør i Kirkebö d. 21/11 og i Thorshavn d. 26/11 95.
I følge Forklaring af den eneste Overlevende af Principia’s Besætning, Matros Heinrich Anders af Rostock, sprængtes d. 19/11 95 Kl. 21/2 F. M., da P. — fra Dundee til New York med Klude, Papir og 100 Fade Tjære paa Dækket — var ca. 130 Kml. Vest for Skotland, en Lastluge paa Fordækket som ved en Explosion og samtidig stod Fordækket i Luer. Af 8 Mand, som da befandt sig i Folkelukafet, sprang 6 over Bord og forsøgte ved Svømning at bjærge sig op paa Agterdækket; men kun for 2 af disse lykkedes det. Maskinen blev strax stoppet og en Baad udsattes; men Daviden knækkede og endnu 1 Mand druknede. Samme Uheld skete med den sidste Baad, som fandtes agterude og de paa Forskibet værende Baade vare paa Grund af Ilden utilgængelige. Vinden var da Sydvestlig og Søen høj. Fokkemasten gik kort efter over Bord og tog i Faldet Toppen af Stormasten med sig. Medens Besætningen forgæves forsøgte at slukke Ilden, blev Kursen med halv Fart sat tilbage efter Skotland; men for ikke at bringe hele Skibet i Flammer, maatte Kursen lempes efter Vinden. Af Skibets 4 Kompasser vare de tre ødelagte af Ilden. Natten til den 21. løb P. mod et Skær, formentlig ved Saltevig paa Sandøen og sank kort efter. Resten af Besætningen, som oprindelig bestod af 28 Mand, foruden 1 Passager, omkom med Undtagelse af fornævnte Matros, som d. 21. Kl. 31/2 E. M. blev funden af en Færinger Baad drivende paa en Planke. Blandt de Omkomne fandtes en dansk Mand, Hovmester N. Nielsen af Kjøbenhavn.
Om Aarsagen til Explosionen kunde den reddede Matros ingen Oplysning give.

Se også artiklerne under Geschichte http://forum.faroe-islands.de/phpBB2/viewtopic.php?t=966&start=0 med bl.a fotos fra strandingsstedet.
Fotos fra Stóraboða, Søltuvík:
http://www.flickr.com/photos/14716771@N05/3575762656/sizes/l/
http://www.flickr.com/photos/14716771@N05/3575762654/sizes/l/


Zuletzt bearbeitet von Erik am 20.02.2010 13:21, insgesamt 8-mal bearbeitet
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden E-Mail senden
d.w.



Anmeldedatum: 28.05.2006
Beiträge: 883
Wohnort: Witten an der Ruhr

BeitragVerfasst am: 30.01.2009 05:08    Titel: Antworten mit Zitat

Erik, det var ikke den 16. november 1845 at skibet PRINCIPIA sejlede fra Dundee, men den 16. november 1895.
Skibet PRINCIPIA blev jo bygget ikke tidligere end i 1881.
_________________
Leingi er tað, ið væl skal vera. - Gut' Ding will Weile haben. (Färöische Redensart)
Nach oben
Benutzer-Profile anzeigen Private Nachricht senden
Beiträge der letzten Zeit anzeigen:   
Neues Thema eröffnen   Neue Antwort erstellen    Diskussionsforum Färöer Foren-Übersicht -> Diskussion på de nordiske sprog om Færøerne Alle Zeiten sind GMT
Seite 1 von 1

 
Gehe zu:  
Du kannst keine Beiträge in dieses Forum schreiben.
Du kannst auf Beiträge in diesem Forum nicht antworten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht bearbeiten.
Du kannst deine Beiträge in diesem Forum nicht löschen.
Du kannst an Umfragen in diesem Forum nicht teilnehmen.


Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
Deutsche Übersetzung von phpBB.de